Archive for the ‘Portfolio DK’ Category

Når Tilbud Dræber

Se den danske version af filmen her:

Dansk dokumentarfilm fra 2006. Filmen er blevet vist i mere end 30 lande, og har vundet talrige priser på internationale filmfestivals. (bl.a. Prix Italia, GZ Docs, Golden Panda, Ibiza Film Fest, Envirofilm, EkoFilm osv.)
Instruktøren vandt Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) store graverpris, og blev senere nomineret til Cavlingprisen for sine afsløringer af, hvordan bomulden fra Indien endte på hylderne hos Dansk Supermarked, JYSK og svenske ICA. Vejen dertil involverede børnearbejdere, skyer af sprøjtegift, ødelagte helbred og en enorm forurening af vand og land.

Motorvejens Slaver

Op mod 200 filippinske og srilankanske lastbilschauffører kørte for det danske selskab Kurt Beier Transport A/S. Men selskabet brugte “Filippiner-finten” og ansatte dem i et polsk datterselskab til en timeløn på 15-20 kroner i timen. Ganske som talrige andre danske selskaber.

Det var Fagbladet 3F der på fornemste vis afslørede, hvordan talrige af chaufførerne måtte leve under usle forhold i det, der senere blev kendt som “Slumlejren” i Padborg. Jeg blev heldigvis engageret til at producere en film om sagen.

 

 

Bitre Druer – Slaveri i vinmarken

Når du handler vin, skal du måske overveje hvordan den er blevet produceret, før du lægger den i indkøbskurven.

Gennem tre rejser til Sydafrika kom vi bag den velsmurte PR-maskine, og vi fik et unikt indblik i, hvordan mennesker og natur behandles.

Sagt på en anden måde: Hvis man tror at Apartheid forsvandt i 1984, så se denne film.